I 2022 præsenterede det anerkendte japanske designstudie Nendo med grundlægger Oki Sato i spidsen NJP Mini i samarbejde med Louis Poulsen. Nendo designede den første serie af NJP-lamper til Louis Poulsen i 2015.
Med NJP Mini er familien af NJP-armaturer endnu mere alsidig. NJP Mini er en nedskaleret version af NJP Bord, der er en moderne fortolkning af den klassiske, fleksible arkitektlampe med to samlinger på den lange arm.
Den karakteristiske åbning på bagsiden af lampeskærmen giver mulighed for trinløs indstilling af det organiske hoved og sammen med armen, der kan rotere 342° om egen fod, er det nemt at lede lyset derhen, hvor det skal bruges. Den relativt lille lampe passer godt ind overalt – den skaber små øer af lys i soveværelset, dagligstuen og hjemmekontoret og på caféer, hotelværelser, kontorer og i loungeområder osv.
Indtil videre er NJP Mini den mindste lampe i NJP-serien, der allerede består af en bordlampe, en gulvlampe og to væglamper – alle i det karakteristiske moderne og brugervenlige NJP-design. NJP Mini passer perfekt på en større reol, en kommode, et natbord, et mindre skrivebord eller i en vindueskarm, hvor den skaber en beroligende atmosfære. Ud over de tre klassiske farver sort, hvid og lys aluminium grå fås den nyeste tilføjelse til NJP-familien også i en ny varm palet med farverne rosabrun, sart rosa, petroleumsblå og taupe. Alle syv farver tilfører en tidløs kant til det moderne design, som er skabt til at give rum til fordybelse og samvær, og som matcher de fleste indretninger.
Armaturet udsender et rundsymmetrisk, nedadrettet lys uden blænding. Når det tændes, fader det ind på et fast lysniveau, og når det slukkes, fader det ud igen. Armaturet er desuden udstyret med en timerfunktion, der automatisk slukker lyset efter fire eller otte timer. Armaturet giver en bred lysfordeling i forhold til sin relativt lille størrelse, og skærmens hvidlakerede inderside reflekterer lyset på en behagelig måde. Trinløs dæmpning gør det muligt at justere lyset til et passende niveau på mellem 15 og 100 %. Armen har en stationær vinkling på 15° og kan rotere 342° om egen fod, mens hovedet kan vippes og drejes.
Specifikationer:
Overflade: Hvid pulverlakeret.
Materiale: Fod: Stål. Arm og lampehoved: Aluminium.
Ledningslængde: 2,5 m.
Ledningstype: Hvid PVC.
LED-driver: ekstern med stik. Armen har en stationær vinkling på 15° og kan rotere 342° om egen fod, mens hovedet kan vippes og drejes. En enkelt trykknap ved lampehovedet styrer funktionerne tænd/sluk og lysdæmpning.
Tænd/sluk lyset med lys, der fader ind/ud.
Trinløs dæmpning af lyset til et passende niveau på mellem 15 og 100 %. Timerfunktion til automatisk slukning af lyset efter et vist tidsrum – mulighed for valg mellem slukket/4 timer/8 timer. Funktion til indstilling af fast lysniveau, hver gang lampen sluttes til lysnettet. Lampen er udstyret med en integreret energibesparende LED-lyskilde.
Bredde x højde x længde (mm): 160 x 415 x 160, – 2,9 kg
Lyskilde: LED 2700K 10W
Lumen: 418
Brand: Louis Poulsen
Designer: Nendo