PH 3/2 pendel er medlem af 3-skærms familien, der i dag tæller 30 lamper, heraf 3 til udendørs brug. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller. Det store udvalg bestod af bord-, gulv- og væglamper og derudover også af mange forskellige lysekroner, som i trediverne blev meget populære som højthængende belysning i private hjem. Kombinationsmulighederne var utallige. Ikke alene var det muligt at få lamper i mange forskellige størrelser, men også i forskellige farver. De første modeller blev fremstillet i metal med malede indersider i fx hvid, guld eller sølv alt efter, om man ønskede et diffust, et varmt eller mere koldt lys. Senere blev 3-skærmssystemet lavet i glas. Glaslamperne skabte udover det nedadrettede lys også lys til rummet. PH var en af de første, der beskæftigede sig videnskabeligt med lys og brugte som udgangspunkt den logaritmiske spiral.
Specifikationer
Materiale: Glas
Mærke: Louis Poulsen
Produkt Diameter (cm): 29
Farve: Messing
Fatning: E27
Serienavn: PH
Ledning: Stof ledning
Lyskilde: 75W
Watt: 75
Designer: Poul Henningsen
Ledningslængde(m): 3
Højde (cm): 24.2