I 2016 fik Radiohus-pendlen et comeback under navnet VL45 Radiohuspendel. Den blev oprindeligt designet i slutningen af 1940’erne af Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Louis Poulsen i anledning af opførelsen af DR’s Radiohus i København. Pendlen er i det originale design og har et stel af messing og en skærm, der består af tre lag mundblæst glas. De inderste og yderste lag er lavet af transparent blankt glas, mens det mellemliggende lag består af hvidt glas. I 2019 blev de to eksisterende størrelser suppleret med en mindre størrelse for at åbne op for endnu flere brugs- og installationsmuligheder.
Pendlen udsender primært et nedadrettet lys. Det opale glas giver en behagelig og ensartet belysning af området omkring armaturet.
Specifikationer
Materiale: Skærm: Mundblæst blankt hvidt opalt glas.
Pendelrør: Børstet messing.
Baldakin: Ja
Ledningslængde: 4m
Ledningstype: Hvid tekstil.
Bemærk at overfladen på messing er ubehandlet. Dette bevirker, at overfladen med tiden vil ændre sig og opnå patina.
Bredde x højde x længde (mm): 250 x 328 x 250, 2,0 kg
Serienavn: VL45
Lyskilde: 1x100W E27
Mærke: Louis Poulsen
Designer: Vilhelm Lauritzen